EU direktiv om beskatning af renter

Direktivets baggrund

Harmonisering af beskatning af personers renteindkomst har været genstand for diskussioner mellem EU-landene i mange år, og der blev endelig opnået enighed i juli 2003.
Formålet er at dæmme op for skatte-unddragelse og sikre, at EU-borgere selvangiver deres renteindkomst i det land, hvor de er bosiddende. NB. Hvis du handler eller investerer gennem offshore selskab omfattes du ikke af disse regler.

Effekt fra 1. juli 2005

Ikrafttrædelsesdatoen var oprindelig fastsat til 1. januar 2005, men efterhånden som implementerings- og forhandlingsprocessen har vist sig at være mere krævende end forventet, er datoen blevet udskudt til 1. juli 2005. Detaljer vedrørende indførelsen diskuteres fortsat, og især situationen omkring Schweiz er stadig noget usikker. EU-landene virker dog meget enige om, at 1. juli 2005 bliver den endelige dato for ikrafttrædelse.

Bankhemmelighed eller udveksling af information

EU-landene har mulighed for at vælge mellem udveksling af information eller at beholde bankhemmeligheden mod samtidig at introducere en kildeskat på renteindkomst.
Luxembourg og Schweiz har valgt at beholde bankhemmeligheden og introducere kildeskat. Kildeskatten er på 15% i de første 3 år, derefter stiger skatten til 20% for endelig at stige til 35% i 2011.

Hvor gælder EU’s rentebeskatnings-direktiv?

Som nævnt ovenfor kommer direktivet til at gælde i hele EU. For at sikre at direktivet får en effektiv virkning, har en række andre lande og kontrollerede territorier indvilget i at indføre regler, som svarer til dem der indføres i EU-landene.
Schweiz, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Andorra har også indvilget i at tage lignende forholdsregler vedrørende rentebetalinger til personer, der er bosiddende i et EU-land. Disse lande vil indføre kildeskat, men kontohaver vil også her have mulighed for at vælge udveksling af information i stedet. Kanaløerne, Isle of Man, Cayman Islands, Gibraltar og et antal øvrige territorier, indfører enten kildeskat eller udveksling af information.

Hvem blive omfattet?

Direktivet har betydning for dig, hvis du er en fysisk person, som er bosiddende i et EU-land og du ejer en bankkonto i et af de lande, der har indvilget i at indføre direktivet. Det betyder også, at hvis du er bosiddende i et ikke EU-land, som for eksempel USA, Thailand, eller Kina, omfattes du som kunde som udgangspunkt ikke af direktivet.

Procedure - kildeskat

I de lande hvor kildeskatten indføres som hovedregel, fx. Luxembourg og Schweitz vil den finansielle virksomhed automatisk tilbageholde 15% skat af din rente-indkomst. Hele kildeskattebeløbet betales til de lokale skattemyndigheder, som vidersender 75% af beløbet til det land, hvor du er bosiddende og beholder de resterende 25%. Ingen myndigheder får oplyst om navne eller adresser.

Hvilke investeringer er omfattet?

Direktivet omfatter renteindkomst som defineret i direktivet, fx. renter på kontant indestående, rentebærende gældsbeviser som fx. obligationer, nulkuponobligationer, nogle investeringsforeninger med rente-bærende produkter. Aktier, valutahandel og finansielle instrumenter er ikke omfattet af direktivet.

Specifikke investeringer

Kontant indestående
Omfattes af direktivet; kildeskat indeholdes af tilskrevne renter.

Obligationer
Som udgangspunkt tilbageholdes kildeskat på renter modtaget fra obligationer.
Privat- og erhvervsobligationer udstedt før 1. marts 2001 er dog undtaget (de såkaldte bedstefar-obligationer). Det samme gælder statsobligationer, hvis ikke der er sket en yderligere udstedelse i samme serie. Dette har været tilfælde i fx. Danmark og derfor er alle danske statsobligationer omfattet af direktivet.

Aktier og udbytte
Er ikke omfattet

Derivater
Fx. terminskontrakter, optioner, futures mv. Er ikke omfattet.

Strukturerede produkter
I de seneste år er der udstedt en række strukturerede produkter. Konsekvensen for disse produkter er stadig usikker, men i princippet er det kun et evt. garanteret afkast, som overstiger købsprisen, der vil blive betragtet som renteindkomst.

Investeringsforeninger
Investeringsforeninger behandles generelt afhængigt af investeringspolitik og de underliggende investeringer, dvs. at obligationsbaserede foreninger generelt er omfattet mens aktiebaserede er undtaget. Endvidere betragtes hedge funde ligeledes undtaget fra direktivet. Der er dog forskel på behandling af udloddende og akkumulerende foreninger.

Udloddende investeringsforeninger
Hvis en udloddende forening har investeret en del af aktiverne i omfattede produkter (fx. kontanter eller obligationer)l vil der blive indeholdt kildeskat på den del af udlodningen, som stammer fra rente-indkomst. Kapitalgevinst bliver beskattet på samme måde som for akkumulerende investeringsforeninger.
Luxembourg og Schweiz har valgt en 15% grænse, som betyder, at hvis mindre end 15% af foreningens aktiver er placeret i omfattede investeringer, er hverken udlodningen eller kapitalgevinsten omfattet af direktivet.

Akkumulerende investeringsforeninger
Hvis en akkumulerende forening har investeret mere end 40% af aktiverne i omfattede produkter, skal der indeholdes kildeskat, når andelen i investerings-foreningen blive indløst/solgt. Det er dog kun den del af gevinsten, der stammer fra renteindkomst, der er genstand for kildeskatten, såfremt der foretages en opdeling af gevinsten i renteindkomst og anden indkomst.

Investeringsforeninger udenfor EU
Investeringsforeninger oprette udenfor EU bliver muligvis behandlet anderledes end foreninger oprette i EU. Vi bliver derfor nødt til at afvendte lovgivningen på området fra Schweitz og Luxembourg.

Investeringer der ikke er omfattet

Som tidligere nævnt, hvis du er en fysisk person, bosiddende i et EU-land og du ejer en konto i Schweiz bliver den del af dine investeringer der er omfattet af direktivet berørt af kildeskatten.
Nedenstående investeringer og juridiske enheder mv. er dog ikke omfattet.

Pensionsforsikring
Investering gennem pensions forsikringer såkaldte pensions kapitalforsikringer er ikke omfattet af kildeskat.

Selskaber og trusts
Juridiske enheder er ikke omfattet af direktivet. Det betyder, at aktieselskaber o.l. er undtaget fra direktivet. Det har som udgangspunkt ingen betydning, om selskabet betaler skat af indkomsten.
Konsekvenserne for "trusts" afhænger af, hvilken form for trust det er. En diskretionær trust administreret af et professionelt trustselskab er som udgangs-punkt ikke omfattet af direktivet.

Nominee

Stedfortrædende direktører og ejere sikrer din anonymitet i alle typer selskaber, og der findes en række dokumenter der sikrer dine ejerforhold.

Nominel direktør - den nominelle direktør er den egentlige direktør i selskabet. Når du køber selskab hos os får du en udateret opsigelse samt en hensigtserklæring fra direktøren, så du altid kan udskifte direktør uden problemer.

Nominel ejer – den nominelle ejer er den egentlige ejer af dit selskab, og for at beskytte dine aktiver modtager en declaration of trust der sammen med en general-forsamlingsprotokol til din bank udpeger dig eneste tegnings-berettigede i din bank. Afhængig af hvilken bank du arbejder med skriver den nominelle ejer også under på en erklæring til banken, der kan se sådan ud.

Generel fuldmagt – med en meget omfattende generel fuldmagt udstedt af den nominelle direktør kan du selv oprette nye bankkonti og selv udstede nye fuldmagter efter behov.